At lave skaller i en chokoladeform

Efterhånden kan vi købe chokoladeforme mange steder – Netto, Lidl og mange andre kæder sælger bløde chokoladeforme, mens Mette Blomsterbergs faste polycarbonate forme sælges i fx. Kop og kande.

OBS: Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver mig kommission, hvis du køber noget. Jeg linker kun til foretrukne webshops og produkter jeg selv bruger. Hvis  du køber noget gennem et affiliate link, støtter du mit side uden at det koster dig noget. .

Jeg bruger i dag kun polycarbonat forme – primært fra Chocolate World.
Du kan købe forme fra Chocolate World på fx bagetid.dk.
Ønsker du istedet de billigere silikoneforme kan de blandt andet købes på kforkage.dk

Fordelen ved de hårde forme er at de er nemmere at arbejde med, nemmere at håndterer med en hånd, og chokoladen bliver rigtig flot. Ulempen er dog, at chokoladen ikke kommer ud, hvis den ikke er tempereret rigtigt.

Jeg startede med bløde silikoneforme, og det er absolut muligt. Bortset fra det midterste hjerte er al chokoladen på dette billede lavet i bløde forme.

dsc_0973

Den tempererede chokolade hældes i formen, hvorefter formen rystes / bankes grundig for at forhindre lufthuller i chokoladen. Jeg holder som regel i det ene hjørne på formen, og ryster den grundigt mod mit bord. Man kan her se luftbobler stige til vejrs i chokoladen.

Hæld derefter chokoladen ud – gerne direkte tilbage i din skål og ryst / bank igen formen grundigt, for at sikre tynde skaller. Brug en paletkniv, eller lign til at skrabe formen ren for chokolade.

Herefter lægger jeg formen på hovedet i ca. 5 minutter på køkkenbordet. Herefter skraber jeg igen formen, inden den kommes i køleskab i ca. 10 minutter eller til jeg gennem den gennemsigtige polycarbonatform kan se en eller flere stykker har løsnet sig – det er meget tydeligt, at stykket bliver “tåget” at se på.
Når chokoladen er begyndt at trække sig sammen tager jeg den ud af køleskabet, og lægger på køkkenbordet indtil jeg er klar til at fylde den.

Fyld formen med dit valgte fyld op til 3-4 mm fra kanten. Lad fyldet sætte sig, og afslut herefter med tempereret chokolade, og skrab formen ren igen med en paletkniv. Lad chokoladen sætte sig, og slå dine chokolader ud 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *