Min mor er vild med crunch-chokoladerne som Nestlé laver med hvid chokolade og puffede ris.
Jeg forstår det ikke, da hvid chokolade ikke er min favorit, men det er jo altid en god ide at score billige point – så denne opskrift er til moar 😉
80 ml fløde
15 g. glukosesirup
15 g. blødt smør
160 g. hakket hvid chokolade (ca. 35 %)
Rice Krispies
Læs evt her, hvis du ønsker at se lidt mere om hvordan jeg laver min ganache 🙂
Fløde opvarmes med glukosesirup til kogepunktet, og hældes derefter over den hakkede chokolade.
Rør med cirkulærer bevægelser i midten af skålen, indtil du kan se ganachen begynder at samle sig. Herefter gør du cirkelbevægelsen større, så du får hele skålen rørt sammen.
Tilsæt herefter smørret og rør igen massen homogen.
Nu kan du vælge at tilsætte Rice Krispies lidt af gangen indtil du synes det er en fin blanding, eller alternativt lægge Rice Krispies i bunden af din form, og fylde ganachen ovenpå. Den kan nemlig være svær at få ud af sprøjteposen, og hælder du Rice Krispies i (det gør jeg), skal det ikke være særligt mange – så jeg gør begge dele 🙂
Formen er min yndlings – det kan I sikkert allerede se.
Her er den farvet med hvid, gul, og røde prikker med hjælp af en tandbørste, og derefter er formen farvet helt lilla med airbrush. Husk at lave prikkerne tørre ind imellem, så de bevarer deres pæne form.
Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg farver, læs om airbrush her, og prikkerne her.
Jeg støber i både hvid, lys og mørk chokolade

Hvor har du købt denne form 🙂 ? Den er så flot
Hej Anne
Formen er fra Chocolate world, og har nummer 1673 🙂
Tusind tak for svar 🙂 hvad med den anden ægge form ?
Den hedder 1582, og er også fra chocolate World 🙂
Kan man ik bare bruge Rice puffs blandet med hvid chokolade. Hvis man ikke er så professionel
Hej Eva
Du må meget undskylde at jeg først svarer nu, men min app har desværre ikke vist din kommentar 🙁 Du kan sagtens blande Rice puffs og hvid chokolade.
Det bliver bare lidt mere fast i fyldet 🙂